Hundehandlere

Boykot hundehandlerne

 

Køb altid din nye hund hos en seriøs opdrætter i en anerkendt landsforening

Hundehandlere har altid været der, men i de seneste år har der desværre været en opblomstring og i bestyrelsen hører vi ofte om nye hunde ejere der er kommet i klemme hos en hundehandler.

 

Der findes to slags hundehandlere. Alle erfaringer viser at der er god grund til at advare mod begge typer af forretningsfolk.

 

Den ene type anskaffer sig en række hunde af forskellig race, og lader dem få et utal af hvalpe som efterfølgende registreres i tvivlsomme foreninger. I Dansk DRC/DHSK kan vi stå inde for at hunde med en stambog fra DHL - DDH - DRC /DHSK - DKK / DDKC og DRU ikke stammer fra hundehandlere.

 

Den anden type køber de hunde som hundehandleren ovenfor ikke kan sælge, eller man annoncerer med egen import af hunde fra udlandet. Ofte er det hunde der kommer fra lande hvor det er vanskeligt at skaffe stamtavler og dyrlægeattester, hvilket blandt andet ofte medfører tvivl om racen er ægte ligesom der ofte er tvivl om hundens alder.

 

Fælles for begge typer er, at der er stor risiko for dyrene er fejlernæret med dårlig foder, og hoste er ofte en lidelse som ofte kan observeres hos hunde hvalpe der er til salg.

 

Desværre er den slags firmaer meget vanskelige at komme til livs, da lovgivningen i Danmark ikke har regler der kan bruges effektivt af politiet eller dyrlægen. Lykkedes det endelig at få lukket en af disse fabrikker ( der ofte kalder sig kennel ), skifter de ofte navn og adresse og starter virksomheden op et nyt sted.

 

Kennel navn er ikke beskyttet

Mange tror fejlagtigt at et kennel navn er sikkerhed for kvalitet, men desværre er det sådan at enhver faktisk kan oprette et kennel navn og begynde at sælge hunde.

 

Som bestyrelse kan vi selvfølgelig ikke acceptere den fidus der her praktiseres med at tjene penge på hunde som ofte har dårligt helbred, ikke kan bruges på udstillinger eller til avl, da mange hundeejere derved får et dårligt indtryk af det at købe en ægte hund. I sidste ende rammer det de mange seriøse opdrættere der gør et stort arbejde på at sikre et godt dyrevelfærd for hundene.

 

Vi vil gøre alt for at standse hunde handlerne via information og debat om problemet de steder der er mulighed for det, og ser også gerne et tæt samarbejde mellem anerkendte hundeforeninger for at udveksle navne og adresser på disse fabrikker.

 

Men der findes kun et effektivt middel, nemlig at alle køber deres hund andre steder.

 

Køb aldrig en hund – hvad enten det er en racehund eller en god blanding – uden at besøge det sted hvor hunden kommer fra, og køb aldrig en hvalp ( uanset hvor synd det er for hvalpen ) hvor forholdene er usle og hundene masseproducerede.

 

Mange annoncerer med billige hunde, eller ligefrem at de kan købes på afbetaling, men en hund fra en uautoriseret hundehandler kan hurtigt blive et dyrt bekendtskab.

 

Bestyrelsen anbefaler også at man aldrig køber, og sælger, dyr på auktion på nettet, da man aldrig kan være sikker på om hunden er sund og rask samt eller hvilken hund man rent faktisk køber på en auktion på nettet.

 

Stjålne hunde

Desværre har skrubbeløse kriminelle over hele landet begået indbrud, hvor de har stjålet hvalpe og voksne hunde, som det efterfølgende har været meget vanskeligt at skaffe tilbage, selv om politiet gør en stor indsats og ejerne i flere tilfælde har udsat dusør for at få deres hund tilbage.

 

Det er ikke kun den der har stjålet hunden der er kriminel, da den der køber en stjålet hund kan dømmes for hæleri, så derfor køb aldrig en hund som sælgeren ikke kan dokumentere de ejer.

 

Inden du køber en hvalp er det vigtigt du ser dokumentation for at sælgeren ejer tæven, og at der er indgået en skriftlig parringsaftale med ejeren af hanhunden der er brugt til avl. Alle hunde skal være registreret i Dansk Hunderegister, så derfor kan du altid kræve at opdrætteren fremviser et registreringsbevis til Dansk hunderegister på forældredyrene.

 

Hvis du har mistanke om at du står overfor en der forsøger at sælge en hund vedkommende ikke ejer, bør du rette henvendelse til det lokale politi, så de kan undersøge sagen.

 

Hvis opdrætteren hævder man ikke har fået stambogført hvalpene, så spørg hvor hundene stambogføres, og ret så henvendelse til den stambogførende klub, så de kan bekræfte at hundene er med en anerkendt stambog.

 

Hvis det er en hund der er over 8 uger skal den være chips- eller øremærket, og hvis du er i tvivl om det er den hund du har købt, som stambogen tilhører, kan din lokale dyrlæge altid tjekke hundens identitet og hvem der står som ejer af hunden. Så hvis du har købt en hund, som du ikke er 100% sikker på alt er korrekt solgt, så få din dyrlæge til at tjekke om oplysningerne er korrekte.

 

Kontakt en hundeklub inden køb

Inden du køber en racehund så se også altid forældrenes stambog, og husk også at se efter HD status samt om hvalpene har fået ormekur og er vaccineret efter reglerne.

 

På hjemmesiden i DRC/DHSK kan du se hvilke opdrættere der har hvalpe til salg.

 

Ved henvendelse til bestyrelsen kan du også sikre dig at den stambog der er på den hund du er interesseret er autoriseret, så man kan stå inde for hundens identitet og afstamning. Som nævnt ovenfor findes der i Danmark en række seriøst arbejde opdrættere der stambogfører hunde i anerkendte foreninger. Står du overfor en hund med en anden stambog så kontakt meget gerne et medlem i bestyrelsen inden du køber din hund.

 

Det drejer sig om levende dyr, og derfor er det direkte uanstændigt at hundehandlere på den måde misbruger hunde og snyder nye hunde ejere, så derfor gør hundehandlerne arbejdsløse ved ikke at købe din næste hund hos dem.

 

Hvis du kommer i kontakt med en opdrætter der virker useriøs, så køb ikke din hund hos vedkommende. Hvis du ser annoncer, eller opslag i det lokale butikscenter , fra useriøse opdrættere, så kontakt bestyrelsen med navn og adresse på opdrætteren, så vi kan være med til at formidle advarslen videre.

 

DRC/DHSK - Klubben hvor hunden er i centrum