Allergi hos hund

Sygdom og Pleje af din hund

 

Allergi hos hund.

 

Hudproblemer hos hunde forekommer ofte. Allergi er et problem der kendes hos mange hunde, men problemet er ikke lige stort hos alle racer.

 

I 2003 til 2007 blev der på Klinik for Veterinær Dermatologi i Bagsværd stillet diagnosen allergisk dermatitis på 608 hunde fordelt på 66 racer.

 

Øverst på listen var 83 West highland White terrier, 70 Labrador retriever og 59 Schæfere havde lidelsen, mens Hvid Schæfer var på en 20 plads med 10 tilfælde i løbet af de 5 år.

 

Hvordan kan du se om din hund har allergi problemer?

Allegi begynder ofte når hunden er 1 – 3 år, og det ses typisk ved at hunden klør sig i ørerne, ansigtet, armhulerne, lysken og bider og slikker sig på poterne.

 

Hvis huden og hårlaget ikke er optimalt ses det straks, da pelsen bliver mat og måske fedtet ligesom hunden kan får kløe i ansigtet, på fødderne samt maven og pelsen kan falde af ligesom der på grund af kløen kan opstå infektioner i huden.

 

Får din hund disse symptoner er det vigtigt at få klarlagt, hvilken allegi der er tale om ved at hunden bliver grundigt undersøgt for allergi via en blodprøve og biopsi.

 

Hvilken type allergi din hund har fået er ikke altid så let at finde ud af, da en hund kan sagtens have både foderallergi, atopi og immunkompleksudfældninger samtidigt. En hund kan også have ”allergi” overfor f.eks. oksekød, husstøvmider og lopper samtidigt.

Derfor kan set være et større opklaringsarbejde, at finde ud af hvilken type allergi din hund har fået, og der ofte tager lang tid.

Allergi er et livslangt problem: Det kræver tid og tålmodighed at finde den rette behandling for hunden. For nogle hunde lykkes det aldrig at få kontrol med kløen, men de fleste hunde kan leve et godt værdigt liv med få eller ingen symptomer

 

Loppeallergi

Den mest kendte årsag til kløe hos hunde er lopper der kan forekomme hos hunde i alle aldre og i alle sæsoner - ofte ses voksne lopper på dyret, og allergien bedres af behandling mod lopper samt ved brugen af kløestillende midler.

 

Lopper kommer især ofte om sommeren, fordi varme giver gode betingelser for vækst af lopper. Lopperne giver hunden kløe, og hvis hunden har haft lopper flere gange, kan hunden udvikle allergi overfor loppernes spyt.

 

Loppeallergi ses ofte ved, at der er små sår og hårtab på bagdelen af hunden (krydset).

 

Erfaringer tyder på, at unge hunde der har fået lopper har mindre risiko for loppeallergi senere i livet, end hunde som sent udsættes for lopper. Hunde som løbende er udsat for lopper er mindre tilbøjelige til at udvikle loppeallergi end hunde som udsættes for lopper med lange mellemrum.

 

Normalt er det ikke noget problem at stille diagnosen. Sammen med de nævnte symptomer vil der være levende lopper og loppeafføring på hunden. Hvis der er usikkerhed om hunden har loppeallergi, kan der laves en allergitest, hvor man ved hjælp af en blodprøve ser efter allergi overfor loppes spyt.

 

Når hunden først er allergisk over for lopper vil den altid være det, så man kan ikke helbrede loppeallergi, men med medicin er det muligt at fjerne symptomerne effektivt ligesom loppemidler kan bruges så hunden undgår at få lopper og derfor er symptomfri.

 

Atopisk allergi

Atopi er en kløende hudlidelse, som optages i kroppen hovedsageligt ved indånding, men også via fordøjelseskanalen og gennem huden, er arvelig hos mange hunderacer, og ses oftere hos Labrador og Golden retriever, mange terriere, Irsk- og Engelsk Setter, Dalmatiner med flere, end hos andre hunderace.

Lidelsen opstår som følge af allergi overfor ting i hundens miljø, som for eksempel lagermider, husstøvmider, Pollen fra træer og græsser og lignende.

 

Atopisk allergi opstår hos hunde der er mellem 6 mdr. og 7 år, ses hyppigst hos hunde mellem 1 og 3 år Symptomerne er ofte hudproblemer i form af kløe i hovedet, på fødderne og maven, hudbetændelse, øreproblemer, øjenbetændelse røde poter o. lign.

 

Atopisk allegi kan være sæsonbetinget, hvis årsagen for eksempel er pollen, mens hunde der er allergiske overfor husstøvmider ofte klør sig mere om vinteren, hvor hunden er mere indendør.

Det kan være svært at undgå allergener, især hvis ens hund er allergisk over for f.eks. husstøvmider eller pollen. Hvis hunden er allergisk over for pollen, kan man forsøge at begrænse udendørsaktiviteterne i pollensæsonen, eller lufte hunden tidligt om morgenen eller sent om aftenen, hvor der er færrest pollen i luften.

 

Oli,e der har en speciel fedtsyresammensætning med masser af omega 3- og 6-fedtsyre i form af lakseolie eller Viacutan kan også hjælpe nogle hunde.

 

Hvis din hund er atopiker er der flere ting man kan gøre for at mindske symptomerne. Kløestillende medicin, foder til følsom hud og medicin der hæmmer immunforsvaret kan mindske symptomerne, ligesom lidelsen bedres ved at undgå allergenerne.

 

Det er muligt at behandle allergien med en egentlig allergivaccine som hunden skal have resten af livet , men der findes ingen behandling som kan helbrede, så allergien forsvinder.

 

Foderallergi / fødemiddelallergi

Alle hunderacer kan få foderallergi, der kan starte når hunden er 2 måneder og frem, eller når hunden er over 7 – 8 år, anses ikke for at være arvelig.

 

Sygdommen skyldes at hunden reagerer overfor proteiner i maden. De proteiner hunde hyppigst er overfølsomme overfor stammer fra okse, mejeriprodukter, hvede, soja og lam.

Symptomerne kan vise sig som hudproblemer (skæl, kløe, hudbetændelse, gentagne øregangsinfektioner) eller problemer fra mave-tarmkanalen som diarre, opkast, mange prutter og hyppige afføring.

 

Alle former for foder kan give allergi. Hvis en hund er fødemiddelallergiker vil den før eller siden reagere på en eller flere typer af mad. Det er ikke muligt at undersøge, om hunden har foderallergi ved hjælp af en blodprøve, eller en allergitest.

 

Da fødemiddelallergi er en allergi, hvor det er muligt at undgå allergenet er det ikke aktuelt med medicinsk behandling eller kløestillende midler. Allergien kan bedres af allergifoder, eller af binyrebarkhormon.

 

En god måde at finde ud af hvad hunden har allergi overfor er en diæt, hvor hunden i en periode fodres med et stærkt begrænset antal fødemidler, som den ikke før har fået gennem sit normale foder, som består af een kilde til kulhydrat (kartofler eller ris), eet kødfoder (lam, kalkun, vildt, and, kanin eller lign) samt vand.

 

Hunden fodres i 8 uger uden noget tilskud i form af vitaminer, godbidder, tyggeben eller lignende.

 

Hvis der i løbet af 8 uger konstateres en bedring skiftes tilbage til normalt foder i 1-2 uger: Hvis

symptomerne vender tilbage, vender man tilbage til diætfoderet og ser om det bliver bedre igen. Hvis det gør det, er diagnosen stillet, og man ved hvad hunden kan tåle.

 

Derefter kan man, ved at fodre med en ny ting af gangen finde frem til, hvad det er, hunden ikke kan tåle.

 

Man kan give tyggeben sammen med diæten i en uges tid. Hvis intet sker, ved man, at hunden kan tåle det. Derefter kan man give hundekiks sammen med diæten i en uges tid. Hvis hunden ikke klør sig, kan man fortsætte med at teste de ting man gerne vil give hunden. Men kun en ny ting af gangen så man ved hvad hunden ikke kan tåle.

 

Nældefeber

En akut form for allergi er nældefeber, hvor hundens snude kan svulme op, så den næsten ligner en boksehandske, og der kan komme pletter på hele kroppen hvor huden hæver i pletter, eller vabler, og der er en voldsom kløe.

 

Sygdommen starter pludseligt og varer fra få minutter til flere timer. Årsagen til nældefeber kan være medicin (f.eks. penicillin), indholdsstoffer i foder, inhalerede stoffer og , som det mest velkendte, insektstik fra eksempelvis en hveps.

 

Nældefeber kan behandles med antihistaminer, men forsvinder også ofte af sig selv meget hurtigt.

 

Kontaktallergi

Kontaktallergi ses ikke så ofte som en lidelse på hunde. Symptomerne kan være meget forskellige:

 

• Forandringer på snudeparti eller hagen, kan skyldes hunden har en plastik skål, legetøj af plastik, eller en skål med nikkel indhold, men ikke kan tåle plast / nikkel.

• Forandringer omkring halsen, kan skyldes at hunden ikke kan tåle den type halsbånd hunden har på.

• Forandringer på poterne eller på undersiden af maven, kan skyldes hunden ikke kan tåle det underlag hunden går / ligger på.

•Forandringer på indersiden af ørelapperne, kan skyldes brug af øredråber/ørerensemidler, som hunden ikke kan tåle.

 

Har din hund tegn på kontaktallergi er den letteste måde stille diagnosen at fjerne det mistænkte allergen (plastfoderskål, legetøj af plast/gummi, halsbånd, tæppe i kurv, lokalbehandling med mistænkte medikamenter etc.).

 

Diagnosen kan også stilles ved at udføre en lappetest, hvor det mistænkte allergen plastres på hundens hud. Den bedste behandling er at fjerne årsagen. Hvis det ikke er muligt kan der behandles med medicin, der dæmper kløen, ofte i form af creme eller salve.

 

Mulighederne for helbredelse af hunde med kontaktallergi er gode hvis allergenet kan findes og fjernes.

 

ny boks

Opskrifter

USEFUL INFO

 

 

DRC/DHSK - Klubben hvor hunden er i centrum